Gæstebog

Har I tidligere haft børn hos mig, skriv gerne en lille hilsen...

18-12-2015

Kenneth og Sissel Drews

Vores ældste søn, Kresten og lillebror Ludvig har begge været passet hos Majbritt. Ludvig har sidste dag på mandag. Og det er med stor glæde og tilfreds, vi ser tilbage på snart 2 skønne forløb.


Vores drenge er meget forskellige, men begge er "mødt og set" lige for det, de hver især besidder.




Kresten nyder, at være med til at hente Ludvig, og har nogle gange ting og historier, som skal fortælles til familien Simonsen. Da det ikke kun er Majbritt, som bliver en del af livet, men også Rasmus, Rikke, Henrik og ikke mindst Pepsi. Og det er dette familieliv
med trygge rammer, som bliver rammen for hverdagen hos Majbritt.



De har begge haft en skøn hverdag fyldt op med fantastiske oplevelser, og man kan se på deres udetøj, at de har været ude at bruge kroppen og opleve verden, -ordnet have, -fundet skatte i skoven. -plukket bær osv. Der er tid og overskud til at bage julekager,
at lege med dinoer, eller hvad nu der er mest interessant for tiden.



Vi kunne ikke ønske os et bedre sted eller start for vores drenge.

30-06-2015

Marianne og Rene Thomsen

Vores dreng Kristoffer på 4 år blev da han var 9 mdr gammel passet hos Majbritt indtil han skulle i børnehave. 

Det har været den bedste tid for både ham, og os som forældre. 

Der er tryghed, kærlighed, nærvær og masser af oplevelser i en hverdag hos Majbritt og hendes søde familie. 

Hvis man skulle fremhæve et par ting som vi specielt var meget glade ved, kunne det være den information vi dagligt fik fra hvordan deres/Kristoffers dag havde været eller når man kunne se på "udetøjet" at der var blevet hygget i haven eller fra en tur i skoven. 

Alle børn bør få den start på livet uden for de trykke rammer, som Kristoffer har fået hos "min Majbritt" som han ville sige - også den dag dag.

27-06-2015

Maria Frantsen

Min søn er i pt. dagpleje hos Majbritt

Hos Majbritt er der tryghed, omsorg, nærvær samt passende udfordringer. Min søn er altid glad for at komme i dagpleje, og jeg får altid en tilpas og velstimuleret dreng hjem. Majbritt er en professionel og omsorgsfuld dagplejer med en engageret og kærlig familie.
😀

30-05-2015

Anne Levorsen

Vores datter på nu snart 13 år var et af Majbritts første dagplejebørn, og vi fortrød godt nok aldrig at vi sagde ja til pladsen! Derfor var der også kun Majbritt der var god nok til at passe Gustav da han blev stor nok😃 Selv om det er flere år siden
vores børn var i dagpleje er vi sikre på at man ikke kan få bedre pasning til sit barn end her hos Majbritt! Der er trygge rammer, god tid, passende udfordringer og masser af hygge og varme😃👍

17-05-2015

Anne & Morten Hylle

Vi har haft begge vores børn i dagpleje hos Maibritt.

Vi har været ovenud tilfredse og kan varmt anbefale Maibritt.

Et dejligt imødekommende hjem, med tryghed og stabilitet.

Børnene var meget ude og der var stor fokus på maden som var sund og alsidig.

Man føler sig velkommen fra første møde:-)





04-10-2014

Linda

Kan varmt anbefale majbritt! Hun tilbyder trygge rammer og massere af udeliv :-) dejlig familie og skønt hjem at komme i. Kh. Linda, hvis barn har været i dagpleje hos majbritt